Florence Knoll

    Florence Knoll

    Sales - Invertu replica designer furniture

    New - Invertu replika designer møbler

    Florence Knoll (f. 1917)

    Hvad Florence Knoll opnåede, var beundringsværdigt for enhver, men utroligt for en kvinde i krigsårenes USA. Knoll, der blev forældreløs som 12-årig, gik på en kostskole i Michigan, da hendes kunstneriske talenter blev opdaget af arkitekten Eliel Sarrinen i starten af 1930’erne. Som 14-årig havde hun allerede tegnet sit første hus helt ned til mindste detalje.

    Sarrinen og hans kone Loja, der var tekstildesigner, opfordrede Knoll til at udforske så mange forskellige fag i designverdenen som muligt, og hun blev en alsidig arkitekt, indretningsekspert og møbeldesigner. Hun fik stor indflydelse, da hun assisterede nogle af tidens største designere her iblandt; Mies Van der Rohe, Isamu Noguchi, Eero Sarrinen og Marcel Breuer i deres møbeldesign.

    I 1943 overbeviste hun Hans Knoll, der ejede et møbelfirma om, at hun kunne hjælpe med at skabe en succesfuld forretning ved at udvide hans sortiment og samarbejde med arkitekter. Hans og Shu, som Florence blev kaldt af sin familie og venner, blev gift, og møbelfirmaet blev til Knoll Associates. Florence Knoll betragtede ikke sig selv som møbeldesigner og tegnede kun møbler, når sortimentet ellers ikke mødte hendes behov. Det er alligevel blevet til flere tidløse designklassikere – ikke mindst hendes sofaer.

     

    Designs af Florence Knoll: